Shipping
Shipping er den fælles forsendelsesplatform i Simulant. Den ligger ved siden af jeres webshop og overtager alt det, der har med fragt at gøre: fragtfirmaer, labels, sporing, offentlige tracking-sider og månedlig fakturering til skolen.
Hvorfor en samlet shipping-platform
Tidligere blev labels genereret direkte i hver skoles webshop, uden central registrering. Med en fælles shipping-platform får du:
- Synlighed på omkostninger: hver label er en faktureringsbegivenhed. Skolen ser præcis, hvad shipping koster pr. måned.
- Fælles grundopsætning: PostNord, GLS og DAO er sat op ét sted. Du vælger, hvilke I bruger, og kan overskrive afsenderoplysninger og logo.
- Pædagogisk værdi: eleverne ser pris og CO₂, inden de vælger. Forkert vægt eller forkert service giver returneret pakke og spildt label-gebyr — eleverne lærer af konsekvenserne.
- Sammenhæng på tværs: shipping, fakturering og betaling lukker som ét forløb.
Hvad eleverne arbejder med
I webshoppen ser eleverne en lille Simulant Labels-boks på hver ordre. Derfra genererer de labels via en sammenligningsdialog, der viser pris, leveringstid og CO₂ for hver tilgængelig service. Hver label gemmes med pris, vægt og elevens e-mail, så du bagefter kan følge op.
Eleverne kan også se egne tal på Mig-siden og dagens samlede manifest. Returneringer, annulleringer og fejlscenarier er en bevidst del af læringen.
Hvad du som underviser kan
Som underviser har du adgang til:
- Indstillinger → Carriers: vælg hvilke fragtfirmaer og services klassen bruger, og overskriv afsenderadresse og logo.
- Indstillinger → Scenarios: tilpas eller deaktiver tracking-scenarier (normal levering, forsinkelse, retur, forsvundet).
- Indstillinger → Templates: redigér label-skabelonen, hvis I vil have et særligt udtryk.
- Lærer-dashboard: se klassens samlede tal — labels pr. elev, totale omkostninger, fejlrater.
- Aktivitetslog: gennemgå hvem der har gjort hvad og hvornår.