Expense
Expense er Simulants kreditor-system. Mens andre moduler simulerer salg og webshop-ordrer, lever Expense på indkøbssiden: appen producerer realistiske, danske leverandørfakturaer, som dine elever skal modtage, læse, betale, bogføre og rykke for.
Hver virksomhed er sit eget arbejdsområde, og elever inviteres ind via email.
Hvad lærer eleverne?
Med Expense kan du træne:
- Fakturahåndtering — modtage, læse og kontrollere danske leverandørfakturaer
- Betalingsflow — markere som betalt, registrere betalinger og holde styr på betalingshistorik
- FI-71 Indbetalingskort — appen genererer rigtige danske indbetalingskort, som man finder dem på papirfakturaer
- Tilbagevendende udgifter — månedlige, kvartalsvise og årlige skabeloner med pris-rul
- Lånematematik — annuitets-, serie- og stående lån med korrekt ÅOP, stiftelsesomkostninger og tinglysningsafgift
- Moms — kvartalsvis købsmoms-overblik med per-linje VAT-koder og fradragsregler
- Rykkerhåndtering — påmindelse → tre rykkere á 100 kr. → inkassobrev, med konfigurerbare intervaller
- Likviditetsstyring — forfaldskalender med både fakturaer og lånetermin
Hvordan passer det ind i forløbet?
Expense fungerer godt som modspiller til et salgsmodul: eleven sælger varer i ét system og betaler udgifter i et andet, præcis som i en virkelig virksomhed. Du kan også bruge det isoleret — fx et helt forløb om bogføring, moms og likviditet.
Modulet leveres med et bibliotek af 22 danske eksempel-leverandører (Bilka, TDC, Tryg, Topdanmark, kommunen, energiselskabet osv.) og 19 færdige skabeloner. En helt ny klasse kan komme i gang med ét klik på /library.
Roller og adgang
- Owner — typisk dig som lærer, eller den virksomheds-CEO du har udpeget
- Member — øvrige elever på samme virksomhed
- Inviterede emails kobles automatisk på, når eleven logger ind første gang
Næste skridt
- Læs Opsætning for at sætte virksomhed, leverandører og skabeloner op
- Læs Drift og automatik for cron-jobs og bank-webhook