Sporing
Når du klikker en tracking-linje i Forsendelser eller står på en nyoprettet label, lander du på sporings-siden. Det er én side med alt om den ene pakke.

Hvad du ser
Øverst står tracking-nummeret som overskrift, status-pillen og en linje med transportør, service, hvem der oprettede labelen og hvor længe siden.
Til højre tre handlings-knapper:
- Vis label — åbner den udskrivbare label i en ny fane (se Label-print).
- Sporing — åbner den offentlige sporings-side, som du kan dele med kunden.
- Generér retur-label — vises kun, når pakken er leveret. Opretter en ny label den modsatte vej.
Beslutningsfeedback
Lige under overskriften står et felt Beslutningsfeedback med farvede etiketter:
- ✓ Billigst, ✓ Hurtigst eller ✓ Grønnest — du valgte det bedste i den kategori.
- +X kr vs billigste (…) — gult, hvis du ikke valgte det billigste. Viser hvor meget mere du betalte og hvilken service der ville have været billigst.
- +X kg CO₂ vs grønneste (…) — gult, hvis der var et grønnere alternativ.
Klik Se alle alternativer for at folde hele sammenligningen ud — alle services du kunne have valgt med pris, leveringstid og CO₂.
Hurtig refleksion
Lige efter du har oprettet en label, beder systemet dig kort om at skrive: "Hvorfor valgte du netop denne carrier?" — 1-2 sætninger. Det er valgfrit, men det er guld værd, når du senere vil forstå dine egne valg.
Pris, vægt, CO₂ og levering
En række med fire fliser:
- Pris — det din virksomhed betaler. Står som "snapshot ved oprettelse" — så fremtidige prisændringer påvirker ikke gamle labels.
- Vægt — kg, sådan som du indtastede.
- CO₂ — kg udledning, beregnet ud fra vægt og transportørens CO₂-faktor.
- Forventet levering — dato og klokkeslæt for, hvornår pakken bør være fremme.
Afsender og modtager
To bokse side om side med fulde adresser. Det er en kopi af det, du indtastede da labelen blev lavet.
Sporingshændelser
Tidslinjen nederst. Hver hændelse er én prik på linjen:
- Grøn prik med ring = nuværende status (også markeret med etiketten "Nu").
- Grå prik = tidligere hændelse.
- Lys prik med "Planlagt" = hændelser der endnu ikke er sket.
En typisk pakke kører fra "Label oprettet" → "Afhentet" → "I transit" → "Ud til levering" → "Leveret". Andre scenarier kan kaste "Forsinket", "Returneret" eller "Bortkommet" ind undervejs.
Knappen Opdatér øverst henter de nyeste hændelser. Sæt Auto (30s) til, så siden henter selv hver halve minut, mens du venter.
Annullér label
Nederst på siden, hvis pakken endnu ikke er leveret, returneret eller bortkommet:
- Skriv en kort begrundelse (fx "forkert oprettet ordre").
- Klik Annullér.
- Bekræft i dialogen.
Annullerede labels opkræves ikke på din månedlige faktura. Annullering kan ikke fortrydes.
Tips
- Hvis du venter på et live-update, så lad Auto (30s) være tændt og hold fanen åben — sporingen tikker af sig selv.
- Den offentlige sporings-side viser kun det kunden skal se — ingen pris, ingen scenario-info.
- En retur-label opretter en ny forsendelse den modsatte vej og koster også penge — som i virkeligheden.
Hvis det går galt
- Annullér-knappen er væk — pakken er allerede i en slut-tilstand (leveret, returneret, bortkommet eller annulleret). Du kan ikke annullere mere.
- Ingen sporingshændelser endnu — labelen er lige oprettet. Vent et par minutter eller tryk Opdatér.
- Forventet levering er i fortiden, men status er ikke leveret — pakken har ramt et "forsinket"-scenario. Det sker.